Hvad kan MBTI bruges til?
Ja, tak jeg vil gerne hører mere om hvad MBTI kan bruges til
- Skabe forståelse for forskelligheder
- Styrke kommunikationen så misforståelser undgås
- Øge selvforståelsen
- Give viden om egne styrker
- Give viden om potentielle udviklingsområder
- Styrke samarbejdet
Hvad måler MBTI?
MBTI er en typeindikator som måler en persons præferencer på fire dimensioner, der hver består af to modpoler. Disse fire dimensioner også kaldet præferencepar beskriver fire aktiviteter:
- Indstilling – hvordan den enkelte får energi, enten via Ekstroversion (E) eller Introversion (I)
- Opfattelse – hvad den enkelte lægger mærke til, enten via Sansning (S) eller Intuition (N)
- Vurdering – hvordan den enkelte træffer en beslutning, enten via Tænkning (T) eller Følen(F)
- Orientering – den livsstil den enkelte vælger, enten via Vurdering (J) eller Opfattelse (P)
Ifølge MBTI teorien har alle en naturlig præference for en af polerne på hver af de fire dimensioner. Alle kan dog anvende begge præferencer, men ikke med sammen grad af bekvemmelighed og sikkerhed.
Hvordan anvendes MBTI?
MBTI er et spørgeskema, som kan besvares manuelt eller pr. mail. Når du har udfyldt spørgeskemaet får du en tilbagemelding af en certificeret MBTI-bruger på dine MBTI resultater. Resultaterne fra MBTI identificere de værdifulde forskelle mellem mennesker – forskelle der kan være kilden til mange misforståelser og fejlagtig kommunikation.
Baggrund og konstruktion
Myers-Briggs Type Indikator (MBTI) er en personlighedsanalyse, som er udviklet af amerikanerne Kathrine Briggs og Isabel Meyer. Analysen blev introduceret i Danmark i 1990 og er et udviklingsværktøj, der bygger på Jungs psykologiske typer. Efter mere end 50 års forskning og udvikling er MBTI det mest anvendte redskab til forståelse af personlighedsforskelle. Da den forklarer grundlæggende mønstre i måden mennesker fungerer på, anvendes den til flere forskellige formål, bl.a.:
- Selvforståelse og udvikling
- Karriereudvikling
- Organisationsudvikling
- Teambuilding
- Ledelsesrådgivning
- Stress håndtering



